søndag den 26. januar 2020

VIP i Egypten


Sidste år – altså i 2019 – i Januar var der en artikel i Hendes Verden om mig. Artiklen blev til på en lidt sjov måde.

Jeg havde skrevet et blogopslag på min Strikkeblog om hvordan strik havde hjulpet mig med at overvinde en udmattelsesdepression.
Blogopslaget havde fået mange hits og var blevet ”opdaget” af radioprogrammet KLIK på P4.
Det blev til en lille radiospot, igen om hvordan strik havde hjulpet mig med den der depression.

Efter det var jeg ved at være færdig med min strikkebog og tænkte at jeg hellere måtte gøre opmærksom på den. Jeg skrev lidt om mig selv, strik og depression og en hel masse om min bog og hvad min mission med bogen var/er. Jeg sendte det til forskellige dameblade og andre steder hvor der kunne tænkes at være interesse for den slags.

SÅ var det at Hendes Verden kontaktede mig og sagde at de ville lave en artikel om mig og min bog. Her er det så at det bliver lidt sjovt. Jeg stod næste bogstaveligt talt med det ene ben inde i en flyvemaskine … Jeg var på vej til Egypten, sammen med min datter og mit barnebarn. - No Problemos, sagde Hendes Verden.

Det blev til et langt telefoninterview som foregik i hotellets bagkontor. Hotellet havde dårligt net, og fungerede bedst i dette lokale. Jeg havde forklaret hotelmanageren hvad det handlede om og havde fået lov til at gøre det på denne måde. Jeg tror at han havde misforstået lidt af det jeg sagde, i hvert fald blev jeg herefter behandlet som en VIP. Eline Holm
og jeg korresponderede lidt frem og tilbage, de efterfølgende dage indtil artiklen var på plads.

Billederne måtte vente til jeg kom hjem. Jeg var lige landet samme nat, som den super professionelle og meget dygtige fotograf, Trine Bukh,
kom og tog billederne – det havde jeg aldrig prøvet før og jeg kan ikke lide at blive fotograferet, men hun gjorde det bare og småsnakkede undervejs … resultatet taler jo for sig selv.






Det hele var en sjov og spændende oplevelse, men det allersjoveste var nok at være (ufortjent) VIP på et lille hotel i Egypten 😆

Nu er artiklen så aktuel igen, denne gang er det Alt for Damerne / ALT der har ”samlet den op” og udgivet den på deres hjemmeside 😎






Jeg ville gerne havde indsat en lydfil med det nævnte radiospot ... Men jeg kan ikke finde ud af det ...




Ingen kommentarer:

Send en kommentar