Strik vs Depression

I 2014 fik jeg en depression. Ikke sådan en hvor man tuder hele tiden og er angst og alt det. Min depression var sådan en, som gjorde mig helt ligeglad med alting. Jeg følte ikke sorg og heller ikke glæde. Det eneste jeg gjorde var at sove, gå tur med min hund og strikke. Jeg orkede ikke andet.

Det har altid irriteret mig at strikkeopskrifter dels var dyre og altid proppet til med uforståelige forkortelser. Jeg begyndte at strikke sokker ud fra en gammel opskrift fra et dameblad. Det blev hurtigt træls. Opskrifterne passede ikke helt. Sokken blev for stor, for lille, for bred eller for smal…

Jeg tror at min irritation var nøglen til helbredelse. Det var i hvert fald den første følelse der satte rod.

Jeg begyndte at skrive og strikke mine egne opskrifter. Jeg fik det bedre af at have et projekt.

Projektet blev til en ide. Jeg tænkte at jeg jo nok ikke var den eneste der syntes det var træls med de der dårlige, uforståelige og dyre opskrifter. En sokkebog. En bog med gode opskrifter uden forkortelser, lette og forståelige forklaringer og i alle størrelser.

Nu, næsten 4 år senere er jeg glad. Jeg har det rigtig, rigtig godt. Min sokkebog er ikke helt på plads endnu. 100vis af sokker og strømper er strikket. 40 modeller er udvalgt. Opskrifterne er skrevet, rettet til, skrevet igen. Nu er jeg ved at redigere dem og samle dem i et endeligt udkast. Det går der nok lige et par uger med. Men snart ….