Goddag 2019
Mit 2018 var et meget turbulent år. Ulykker , sygdom, dødsfald …
you name it….
Men det var også det år jeg endelig blev færdig med min sokkebog.
Det tog, rundt regnet, 4 år, fra ide til færdig bog.
Det begyndte med en udmattelsesdepression (det, har
jeg fundet ud af efterfølgende, at det kaldes) i 2014. Jeg kunne ingenting. Jeg
følte ingenting. Verden var mig aldeles ligegyldig. En eller anden dag, fandt
jeg garn og strikkepinde frem. WOW – jeg kunne strikke. En gammel ide begyndte
at banke på. Noget med sokkeopskrifter, noget med at samle dem, noget om at de
skulle kunne læses af alle.
Langsomt
tog ideen form, samtidig med at jeg møvlede mig ud af den der udmattelsesdepression.
Ideen var
kimen til bogen, men det blev også kimen til en radikal livsbaneændring.
Jeg var
skolelærer, havde en stor fed ejerlejlighed, en lille smart, rød bil. Jeg havde
fart på. Jeg havde også en lille kolonihave, med et lille kolonihavehus på. Ind
i mellem, før udmattelsesdepressionen, trak jeg mig tilbage i det lille hus.
Der
malede, skrev og strikkede jeg. Men der var aldrig tid nok.
Nu er jeg
min egen, ingen ejer mig. Jeg har ikke en stor fed lejlighed og heller ingen
smart bil. Jeg skylder ikke nogen noget og jeg har oceaner af tid.
Jeg har
stadig fart på, men det er med andre projekter end før. Jeg strikker og skriver
opskrifter, jeg skriver noveller og sender dem håbefuldt til damebladene, jeg
skriver mine egne noveller og planlægger en roman, jeg maler, jeg lægger
blomsterløg i jorden og går en tur med min hund.
2015,
2016 og 2017 var sådan nogen underlige, spændende og lidt skræmmende år. Ikke
kun det med at sælge lejligheden og den røde bil, men også det med at se på
verden på en ny måde. Jeg åbnede øjnene helt og så vejene. Alle de veje som jeg
kunne gå. Smutveje og omveje. Først gik jeg tøvende, men jo mere jeg gik, jo
mere sikre blev mine skridt.
2018 var
et forbandet år. Jeg var sådan set helt i balance da året startede. Stod helt
stabilt, lige der hvor jeg gerne ville stå. Ulykker blev afløst af katastrofer,
hele året igennem…
I 2018
skete der også gode ting. Jeg var ude at rejse 3 gange, vi fik et skønt kuld
hvalpe, jeg udgav sokkebogen og fik seriøst gang i skriveriet. Men det føles
som om det alt sammen var på trods… Som en art overlevelsesmekanisme. Forsøg,
på at genskabe balancen.
2019 jeg
byder dig Goddag og Velkommen. Jeg er ikke helt i balance og står knapt så
stabilt. 2018 har giftige fangarme som rækker langt ud i fremtiden.
En god
veninde, som er langt mere spirituel end mig, har lovet mig at 2019 er et godt
år. Hun siger at kærligheden langsomt kommer tilbage til os, både som enkelte
individer, men også i hele verden.
Jeg
ønsker alle et godt år. For mig selv ønsker jeg bare at få lov til at strikker
og skrive opskrifter, skrive noveller og sende dem håbefuldt til damebladene,
skrive mine egne noveller og planlægge en roman, male, lægge blomsterløg i
jorden og gå en tur med min hund.
Årets første bedrifter : Jeg har lagt nye opskrifter på min Ravelry
side og i min fb-Butik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar