Min bog er 95% færdig.
I dag skete der det at jeg blev interviewet
til programmet KLIK på P4. Det bliver sendt mellem 14 og 15 (hvis du ikke når
at høre det, kan det efterfølgende høres via podcast).
Interviewet handler om mit blogopslag ”Strik
vs Depression”. Det er jo både sjovt og spændende at nogen synes at mit opslag
er så interessant, at det skal promoveres på landsdækkende radio. Men så er der
lige en ting, som jeg gerne vil understrege. Ikke for at forklejne mit eget
blogindlæg, men strik er jo altså ikke kun for folk der er depressive… Man kan
godt få gavn af min bog selv om man ikke fejler noget. Hvis man nu bare har
lyst til at strikke og gerne vil have en nem opskrift uden mærkelige
forkortelser og underlige tænk-selv-løsninger, så er min bog helt perfekt.
Dermed vil jeg ikke sige at det at strikke
ikke har en terapeutisk virkning – det har det ! For mig var det vejen ud og
videre. Det tror jeg også det kan være for andre.
Men, min bog handler ikke om strik som
terapi. Jeg er ikke terapeut eller psykolog og er ikke i besiddelse af manualen
til vejen ud af tunnelen. Min bog er en bog fuld af gode opskrifter og nemme
forklaringer, intet mere, eller mindre.
Klik - Strik vs Depression